Fængsel

00:00 Jeg skulle tage toget deroppe, og på det her tidspunkt er amfetaminforbruget jo, det er stærkkørende, vil jeg sige. Så da jeg skal op og møde på Kravsko Hede, der har jeg en pose med. Og lige da vi kører ind på perronen i Jehup, der har jeg stadigvæk noget til at være i den her pose, og jeg tænker, skal jeg sætte med ind? Ej, det tør jeg alligevel selv, og jeg ved ikke rigtig, hvordan foregår det her. Så tager jeg bare og åbner den her pose, og så æder jeg bare helt dårligt. Det var heller ikke en god start, vel? Kommer jeg i fængsel for første gang, totalt nøjeren. De første to dage, jeg var oppe i fængsel, der sov jeg ikke. 00:48 Mit navn er Rolf Eckert, og jeg er vært på fængsel. I løbet af den her serie snakker jeg med tidligere og nuværende indsatte. De tager os med for den dag, de bliver anholdt, deres personlige udvikling under afsoningen og tiden efter løsladelsen. Er du her, Daniel? Ja, jeg er her. Du er klar? Yes. Til sidst har jeg brug for at sige, at vi her i programmet har en meget fri tone. Og det er ikke fordi, vi ikke tager tingene alvorligt, men det er ofte sådan, man taler sammen, når begge kender det kriminelle miljø indenfra. 01:19 Hej Daniel. Hej. Jeg beskriver lige en scene for dig. Ja. Det er midt om natten. Du sidder i en bil et sted i Jylland. Du har været vågen i flere dage. Du har amfetamin i kroppen. Og du kører rundt for at finde ting, du kan stjæle. 01:33 Kan du huske, hvordan du havde det den næt, da du sad der i din bil, og ikke havde sovet et par dage? 01:37 Jeg var nervøs i hvert fald. Det var jeg som regel altid. Og meget sådan, nærmest paranoid. Følte, at der var folk, der så en. 01:51 Var det stofferne, der gjorde det, når man ikke havde sovet et par dage? 01:53 Ja, det tror jeg. Det her med, at det var meget nyt for mig. 01:57 Så du var faktisk også på vagt? 01:58 Ja, jeg var meget på vagt. Hvad gik du typisk efter, når du gik efter noget stjal her? 02:03 Jeg stjal alt, hvad jeg kunne komme i nærheden af fra byggepladser. Alt lige fra tagrender til skruemaskiner og diverse håndværktøj. Sågar på et tidspunkt havde jeg flere flyttekasser med skruer. Skruer? Ja, jeg fandt ud af, at skruer var dyre. Jeg var ikke tænkt på, hvordan man lige afsatte dem. Så min garage var fyldt med skruer. Alverdens skruer, karmeskruer, rustfri skruer. Der var skruer for flere tusind kroner. Du var fyldt lommerne? Ja, det må man sige. Hvordan kommer man af med skruer? Det gør man ikke. 02:33 Nej, det gør man ikke. Altså, jeg havde jo på et tidspunkt, der tror jeg, at mit hus og min garage og mit loft, det var fyldt op med byggemateriale. Jeg kunne bygge to hus, tror jeg. For du kunne ikke komme af med det? Jeg kunne ikke komme af med det. 02:46 Det vilde er, hvis vi spoler tiden bare et par måneder tilbage fra den her nat, så ser dit liv jo fuldstændig anderledes ud. Her der bor du i et hus, du har en kæreste, du har en lille datter, du har et fast job, du har en fast indkomst, du har ren straffetest, og du kender alle naboerne og lever på en eller anden måde det liv, som den største del af Danmark drømmer om eller gerne vil leve. Og i dag er du 44 år. 03:11 og du har afzonet flere fængselsdomme, du har været dybt afhængig af stoffer, og du har mistet dit arbejde, dit hjem og kontakten til din familie. Historien om, hvordan det kan gå fra et helt almindeligt familieliv til kriminalitet på bare få måneder, den skal vi høre nu. Det skal du fortælle os om. Daniel, lad os begynde historien, hvor du selv begyndte engang. 03:29 Hvordan vil du beskrive dit barndomhjem? Et meget almindeligt dansk familie, vil jeg sige, hvor jeg boede med min bror og min mor og min mors nye mand. Min mor og far gik fra hinanden da jeg var fire, og min mor blev så gift med en ny mand, en god mand faktisk, skolelærer. Jeg har haft en tryg opvækst, selvfølgelig med nogle udfordringer, som de fleste har, men ellers synes jeg, når jeg kigger tilbage, så er det meget almindelige familieliv med trygge omgivelser. 04:04 Selvom opvæksten er tryg, er Daniel meget usikker som teenager, og han finder noget, der dulmer nerverne. 04:11 Der gik ikke ret lang tid. Så blev jeg præsenteret for stopper. Amfetamin. Og der har jeg været de her 16-17 år. Jeg er meget draget af det her. Hvad er du meget draget af? Spillingen ved det her. Og hvis jeg skal tænke tilbage, så har jeg nok også været lidt sådan lidt... Inden i mig selv, i hvert fald en usikker dreng, måske lidt følelseskaos, og så finder jeg så ud af, at når man tager de her stoffer, så forsvinder det fuldstændig. 04:41 Lige med det samme? Så kan du det hele. Du kan snakke med damerne, du kan drikke og... 04:46 Du kan det hele. Selv til det, du er på plads? Den er i top. Det gad du godt? Ja, det gad jeg rigtig godt. Okay. Og det udvikler sig så til, at det faktisk nærmest er hver weekend. Det var typisk sådan, at vi tog i byen torsdag. Nogle gange fik vi lidt søvn, inden vi tog på arbejde i fredag. Og så festede vi egentlig torsdag, fredag eller lørdag. Nogle gange lidt op ad søndag, og så hjem og have nogle timer, og så starte det forfra manden med arbejde. Og så når det bliver ramt torsdag, så er vi bare i gang igen. 05:18 Daniel lever et hektisk ungdomsliv, hvor amfetamin er en fast del af weekenderne. Men da han bliver optaget på sin drømmeuddannelse, kommer han barat kurs. Og i 2013 møder han en kvinde, som han forelsker sig dybt i, og mindre end et år senere har de både købt hus og venter deres første barn. 05:34 I den her periode er amfetamin ikke længere en del af hans liv, men desværre bliver det ikke sidste gang, han indtager det hvide bolver. Lad os bringe frem til 2014. 05:45 Hvis jeg stod ude foran dit hus, fordi der er jo noget kontrast her fra det, du fortæller, og så den måde, du har levet på. Hvis jeg stod ude foran dit hus en helt almindelig tirsdag i 2014, hvad ville jeg så have set ind gennem vinduerne? 05:56 Jamen, der var jeg ved at renovere huset. Der tror jeg, du vil se... En lykkelig familie, hvor min kæreste ventede sig, og jeg var ved at renovere huset, og gøre klar til, at vi skulle have vores datter i starten af 15, eller maj 15. Og jeg var ejendomsmelder, elev. 06:15 Så der var egentlig meget godt styr på det hele? 06:16 Der var fuldstændig styr på det hele. 06:18 Og dengang var der ingen stoffer i 2015? Det var jo lige før her, og det hele kørte på skinner, og I havde en drøm og en plan, og... 06:24 Altså, jeg synes, jeg levede det liv, jeg altid havde drømt om. Med karriere og med en kæreste, jeg var glad for. Så det var drømmen. Det var det. Var du god til et arbejde? Ja, jeg var vanvittig god til det. 06:37 Vanvittig god. Fedt at sige sådan. Ja, det er lækkert. Hvorfor var du god til det? 06:42 Jamen, jeg tror, jeg brændte for det. Det er den ene del. Jeg havde flere for at tale med de her kunder, og flere for at tale. Alle de basale ting for at være egenhedsmedlemmer, det faldt mig naturligt, tror jeg. Og så gik jeg uhyggeligt meget op i det, forstået på den måde, at jeg vil godt gå et ekstra skridt for mine kunder. Hvilket også betød, at jeg arbejdede enormt meget. Jeg arbejdede 60-70 timer om ugen, allerede som elev. Udfordringen var, at jeg følte nok ikke at arbejde. 07:12 Det var ligesom hobby for mig. 07:14 Så du var lidt i gang altid? Altid, altid. 07:16 Hvis jeg havde en weekend, hvor min telefon ikke ringede, eller der var en, der skrev, så begyndte jeg at kigge på telefonen, at der var noget galt. 07:23 Okay, du var simpelthen helt oppe i det øverste felt. 07:25 Jeg var fuldstændig afhængig af det. Ja. Ja. 07:27 Så det vil sige, hvis jeg nu spørger dig om, hvad du godt kunne lide at lave din fritid, der var ikke plads til det, eller hvordan? 07:31 Nej. Eller det var et job? Det var et job, og når jeg skulle koble af, så lavede jeg noget på huset. Okay. Det fandt jeg ud af, at det virkede for mig at koble af. Når man kommer hjem efter sådan en uge med 60-70 timer, så er det jo primært dit hoved, der har været på arbejde. Det er ikke så meget din fysik. Så hvis jeg gik i garagen og stod og slæb i nogle træer eller et eller andet, så var det fint. 07:57 Det bliver maj 2015, og Daniels datter kommer til verden. Det var et lykkeligt øjeblik, kan jeg sige. 08:04 Og et stort øjeblik. 08:04 Ja, et kæmpe øjeblik. Og så det her med at kunne forsørge sin familie. Hvad betød det for dig i den periode her? 08:10 Jamen, der tror jeg, at jeg blev ramt af både det her med at blive forælder første gang, og den her angst for ikke at præstere og være god nok og... Så det var meget vigtigt for mig. Jeg kan huske, at jeg var så overdreven fokuseret på, at jeg skulle have huset færdigt. Hus og have og alt det her. Så det tog fuldstændig overhånden for mig. Jeg arbejdede dag og nat for at få det færdigt i starten af vores datters liv. Så mine prioriteringer, de var nok helt skæve. 08:38 Altså, du prøvede i hvert fald at få den her base på plads. 08:41 Jeg forsøgte jo at få det her glansbillede til at fremstå som det glansbillede, jeg følte, man skulle. Jamen, det skal være nyt det hele. Huset er faktisk okay. Det får vi lavet ret hurtigt. Det var et typisk 70'er hus i sådan et sølvbrølpskvarter med ligusterhæk. Gode naboer. Stille og rolle naboer. Og en dejlig have, en lukket have, som vi anlagde helt forfra. Så fik jeg lavet trampolinen til min datter, og jeg fik bygget det kæmpe legetårn, altså sådan en træfløjt af slot nærmest, med rutsjebane og gynger og bro, hun kunne gå over tårn. 09:22 Det var alt for fokuseret i forhold til proportionerne. 09:26 Så var det klar. Ja, det var det. Så var det klar, når hun kunne bruge det. 09:29 Ja, det må man sige. Det var det eneste, der betød noget. Ja. Altså, det var det. Men det vigtige, det er sådan set, at det hele fremstår, som om vi har styr på det, og vi kan det hele. 09:43 Er det dig, vi taler om? Ja, det er mig. Altså, at du har styr på det? Ja. Fordi det er sådan en lille smule... Ja, lige præcis. Det der er. Dårlig selvværd, du nævnte før. 09:50 Ja, og det hænger jo sammen med det. Det er der ingen tvivl om. 09:53 Så det her skulle se flot ud? 09:54 Ja. Glant spillet, det skulle være en takt. Og lykkedes det? Nå, det ved jeg sgu ikke. Jeg er nået lige at blive færdig. Også med haven, så gik vi jo fra hinanden. 10:08 Men tingene tager en dramatisk drejning, da Daniel pludselig bliver fyret for sit arbejde. 10:14 Egentlig var planen, at jeg skulle købe mig ind i den her butik. Og jeg går så fra det til at ende med at blive fyret. Og det her er så, mens vi er rimelig nye med huset, vi er rimelig nye med den bitte. Jeg kommer hjem i chok. 10:28 Og tænker, at det skal nok gå det her. Jeg skal nok finde et andet arbejde. Jeg er god til mit arbejde. Og jeg har min akast. Men så i den her opsigelse, så melder jeg mig ledig. Og halvvejs i opsigelsen, så ringer jeg akassen til mig. Og siger, at de kan se, at jeg vil endnu melde mig ledig. Men hun håber, at jeg er medlem af en anden akast, fordi jeg ikke er medlem ved dem længere. Jeg siger, at nå, det forstår jeg ikke. Så jeg står der og mister mit job. 10:55 rimelig nybakke forældre og det pres, der nu følger med der. Og så har jeg ingen indtægt lige pludselig. Og jeg bliver i hvert fald ramt af det. 11:02 Kan du huske, hvordan du får det, når alt det her går op for dig? 11:05 Altså, at du kan jo ikke forsøge... Helt min verden er styrt i grus. Altså, jeg bliver ramt af panik og føler mig fuldstændig udulig og... 11:14 Tænker, nu kan jeg ikke tage vare på min familie. Mit lille drømmescenarie af en familie og drømmeliv, det smuldrer bare mellem hænderne på mig. 11:23 Og hvordan forklarer du det derhjemme? Altså, hvad gør du ved det her? 11:26 Jeg kan faktisk ikke huske, om jeg overhovedet gør. Det tror jeg ikke, jeg gør. Du siger slet ikke noget? Jo, jeg tror, jeg får sagt, at jeg ikke er i en a-kasse, men det er ikke sådan, at vi snakker løsninger eller noget som helst. Min stolthed blokerer for alt, og jeg skal bare løse det her. 11:42 Så jeg går i panik. Fuldstændig i panik. Og begynder lige så stille og roligt på det her tidspunkt at køre rundt om natten, mens at min datter og kæreste ligger hjemme i huset og ikke forstår, hvad det er, der foregår. Og hun kan jo godt se lige pludselig, når hun står op om morgenen, så er der alverdenssager i huset. 12:00 Så ligger der nye ting? Skruer for eksempel? 12:02 Ja, skruer, værktøj. Jeg tror, jeg kom hjem med en brændovn på et tidspunkt... 12:07 Sådan en kæmpe morsø brandovn, som jeg får sat ind i huset, og... Jamen... Jamen, det stikker helt af, altså. På det her tidspunkt, så finder hun også noget amfetamin ude i garagen, som hun konfronterer mig med, og jeg siger, at det er ikke mit. Det er en kammerats. Han har bare glemt det. Men jeg tror, hun havde lugtet lunden af, hvad der foregik. Jeg sov jo ikke. Hvis jeg gik med hende i seng, så var det bare lige for at vente på, at hun faldt i søvn, så smuttede jeg ud igen. 12:33 Altså, hvordan når du frem til, at løsningen på alt det her, det er at køre ud og stjæle noget, som du faktisk ikke er klar over, heller hvordan du kommer af med? Fordi det er jo en meget sådan... Altså desperat tanke og handling? 12:46 Ja. 12:46 Uden omtanke for, hvad med i morgen? 12:49 Fuldstændig uden omtanke for i morgen. 12:50 Ja, hvordan du når hen til, at det er det, du kan gøre? 12:52 Jeg ved faktisk ikke. På det her tidspunkt er jeg begyndt at tage det her amfetamin, og det tror jeg faktisk... 12:59 at jeg er begyndt på lige inden, ikke så massivt, men jeg tager lidt amfetamin, fordi... Lige inden hvad? Inden jeg bliver fyreret. Jeg er begyndt at tage det her, ikke mens jeg er på arbejde, men på det her tidspunkt, der sover jeg måske mellem to og fire timer i døgnet, for at blive færdig med huset. Og jeg har selvfølgelig en, jeg henter det her amfetamin med. 13:20 Og da det hele så ramler for mig, så snakker jeg med ham. Og siger, hvad fanden gør jeg lige? Og han har selv lavet en masse kriminalitet i sine yngre dage. Og nu sælger han så bare stoffer. Så han fortæller mig, at ja, hvis jeg kommer med det her og det her, så kan jeg få lidt kontanter ud af ham. Så jeg tror egentlig, at det er sådan, det starter, og jeg tænker, okay, hvis jeg nu kan lave det store kup, så er alle mine problemer løst. Det kan jeg så bare overhovedet ikke. Jeg kan ikke engang lave det lille kup. 13:50 Fordi du er helt, helt ny inden for den her. 13:52 Jeg er fuldstændig ny og ligger og kører rundt om natten, hvor det vælger med politi. Så i løbet af det her første halve år, der kører jeg rundt helt blæst på amfetamien hver nat. Altså... Det går fra 0 til 200 med amfetaminforbruget. Og det vil så sige, at der ligger også pres i, at jeg skal finansiere det her. Og i løbet af det halvår, så render politiet ind i hele tiden. Og i starten, der lavede de mig bare køre. De tænker, jeg siger jo til dem, at jeg ejer noget smelt. 14:22 Men de lugter hurtigt lunden, at nu har de stødt på mig tre gange om natten. Hvad fanden er det, der foregår her? 14:27 Uden jakkesæt på? Ja, ja. 14:30 Du lignede ikke en arbejdstøj og med lommelygt og måske COVID ind i bagagerummet, eller hvad ved jeg. Og så på et tidspunkt så narkotester de mig, og den står selvfølgelig ude fra amfetamin. Og der er det ligesom om, at der ramler det hele for mig. Der er jeg godt klar over, at nu er der ingen vej tilbage. Nu mister jeg mit kørekort, jeg får pletter på straffærtesten. Den her smule stolthed, jeg havde tilbage, og den her smule håb, der var om at finde tilbage til jobbet og karriere og alt det her. Det forsvinder fuldstændig. 15:01 Plus, jeg skal til at hjem og fortælle min datters mor, at jeg har fogget fuldstændig op. Jeg har mistet kørekortet, og ja, det sejler fuldstændig. På et tidspunkt, der er jeg ude og lave noget, hvor jeg kører hjemmefra. Lave noget? Ja, jeg skal ud og lave nogle penge. Det er så ikke et indbryde. Jeg har fundet en fidus med at køre i Bauhaus, og køre i deres drive-in, og så have en trailer, med en skjult bund. 15:28 Og der kører jeg hjemmefra og siger, at jeg skal lige ud og ordne det her. Jeg siger ikke hvad, selvfølgelig. Og de er derhjemme. Og så ender dem med, at jeg bliver taget fra det her ude i baghaus. Og politiet, de følger mig hjem midt om natten. Og hun ligger og sover med den bitte. Hvad sagde du til hende? Jamen, jeg fik lov. Politiet var faktisk rigtig søde ved mig. Og jeg får lov til at gå ind og sige til hende, at jeg er her lige med politiet. De skal lige tjekke huset. Og de lå hende faktisk værd inde i soveværelsen. De var ikke endelig med hende. men jeg er nødt til at gå ind og sige til hende, at jeg er her med politiet. 16:00 Altså, de skulle tjekke huset for hvad? For hellere. Sagde du til hende? Ja. Ja, okay. Så du røvede jo? Ja, jo jo. 16:06 Hvis hun ikke vidste det, så var det nu? Jo, jo. Og du var også røvet over for politiet med stoffer? Ja. Og du havde ikke noget at køre? 16:12 Okay, det hele ramler. Alt går galt. Og så går der ikke ret lang tid fra det her, faktisk, hvor jeg har været ude på en anden byggeplads, og er blevet opdaget af en eller anden, der bor der, tror jeg. Han har set min nummerplade. 16:25 Du er så ny i den her kriminelle verden, så du faktisk kører ud og laver de her indbruder og tyverier i din egen bil med din egen nummerplade. Lige langt. Så man kan jo faktisk meget nemt finde ud af det dig. 16:35 Det er ingen problem. 16:36 Det er ingen problem. 16:37 Og det gør jeg så her, hvor jeg får nu af, at der er nogle penge i det her tagpap. Og så har jeg set et byggeri, hvor de er ved at lægge tagpap på nogle rækkehus. 16:48 Så jeg kører ud, kravler op på taget af de her rækkehus, smider alle det her tagpap ned, får det smidt på en trailer efter bilen. Der er så en, der ser mig. Så det ender med, at der står sådan to rockertyper ude foran huset og banker på. Efter du har været ude og tage alt det tagpap og taget med hjem? Ja, ja. Det står jo hjemme i haven jo. Ja, selvfølgelig. På traileren. Ja, selvfølgelig. Ved siden af din bil. Yes. Så det er rigtig godt. Jeg står ude i garagen, sikkert i færd med at snide framfotamien. 17:14 Helt vildt og op at køre efter, vil du hente det her. Så går jeg ud, og så står der sådan to rockertyper. Den ene, han var rigtig, han var stor. 17:22 Altså rockertyper, fordi de så ud, hvordan? 17:25 Jamen, de var rockere. Ham den ene var i hvert fald. Og de sagde jo til mig, at nu skulle jeg med dem, de kom kørende i sådan store BMW-firulstrækker. 17:34 Og så ville de have mig med i den bil. De havde en klub, som vi lige skulle op, og så skulle vi lige snakke. Så jeg sagde, jeg skal sætte mig ikke med jer nogen som helst steder, og det kan jeg love dig. Og ham den ene, jeg tror så ikke, han var rocker, han var pengemanden i det her byggeri. Og så havde han ham musklerne med. Så det var simpelthen deres byggeri, du havde været ude hos? 17:51 Ja, ja. Altså med min viden, så er det ikke så godt, vel? Nej. Altså fordi de mener det, og de skal nok. De mener det. Altså... Der får man sjældent tilmeldt, som du også opdager, man får ikke en e-mail om det, vel? Nej, det gør jeg. Og det er heller ikke politiet, der ringer, de står der selv. Fordi du havde været så flink at køre i din egen bil med nummerblader. 18:05 Lige præcis. Jeg kom ikke til at køre med jer, jeg kører selv. Og jeg ved ikke, hvorfor jeg var så iskold. Altså, de kunne have smadret op mig som ingenting, jo. 18:12 Men... 18:13 Det gør vi, at vi aftaler, at vi kører sammen derude i hver vores bil, og jeg kommer ud på den her byggeplads, og jeg får lov til at aflevere det her. De vil så have, at jeg skal bære det hele op på taget igen, og jeg siger, at det gider jeg sgu ikke. Det må I selv finde ud af. Så jeg domper bare den her trailer med... 18:27 Det er alligevel en frisk beslutning, når du... Altså, er det amfetaminen, der taler her? Det tror jeg da. Altså, jeg har nok ikke sovet i en uges tid, da jeg var rimelig irriteret over at blive opdaget i det her. Hvordan reagerer de, når du siger, at det må I sgu selv gøre? 18:37 Jamen, det kan jeg faktisk ikke huske. Der sker ikke noget i hvert fald. Når jeg tænker bagefter, så er det også ufatteligt, at jeg ikke har fået nogen på gummeren. Altså, det er sindssygt. Du er ufattelig heldig her. Indertil, der var jeg hamrende bange. Jeg havde regnet med, at jeg skulle samle mig selv op på den byggeplads. Det var jeg forberedt på, på vej derud. Så tænkte jeg, kæft mig, jeg bliver smadret nu. 19:04 Alt det, vi taler om, det sker jo på seks måneder. Ja. Og kan du huske, hvordan du havde det der? 19:08 Jeg havde det dybest set af helvedes til. Jeg vil ikke sige, at jeg havde selvmordstanker, men jeg tænkte flere gange i den her periode, at hvis ikke jeg vågner i morgen, så er det fint. Så er det faktisk okay? Ja. Det er forfærdeligt at nå dertil, synes jeg. Og tænke, at min datter og min datters mor, de er sgu bedre til end, hvis ikke jeg er her. 19:29 Jeg har jo også selv været igennem alt muligt i mit liv, og jeg kan godt huske de der mørke steder, hvor man på en eller anden måde overhovedet ikke vil have med at gøre, at du bare egentlig er en bums, eller man er afhængig, eller man er bare en kriminel så også, og man kan ikke finde ud af at være familiefar. Alt det, der smuldrer i det her, som man på en eller anden måde... gør alt for at skjule, for du kan slet ikke rumme det. Delte du med nogen, hvordan du havde det i den periode her? 19:51 Nej, ikke rigtig. En lille smule forsøgte jeg med min mor, men jeg synes egentlig, at min familie, de var, de havde mere travlt med at pege fingre af mig og fortælle mig alt det, jeg gjorde forkert, og det var i hvert fald sådan, jeg følte det. 20:06 Om det helt er rigtigt, det kan jeg godt have svært ved at tro, det er i dag. Om ikke også, der var en masse forsvar ind over fra min side. De har selvfølgelig været lige så frustreret og så, hvordan det hele bare smuldrede for mig. Og har forsøgt på deres måde, både min egen familie, men også min datters mor, at råbe mig op og få mig til at indse, at jeg har brug for hjælp. Det har de forsøgt på deres måde. Og jeg følte det bare som et pres og pegnfinger og bebrejdelse. 20:34 Så det kan faktisk være, at undervejs er der nogen, der faktisk har tilbudt dig hjælp her, du har bare ikke hørt efter? 20:39 Ja, det tror jeg faktisk. Altså set i bakspejlet, så det jeg skulle have gjort, det var jo, at jeg havde min stolthed. Sagt til min kæreste, min svigerfamilie, min familie, prøv at jeg har brug for hjælp. Jeg har udviklet et mindre misbrug af amfetamin. Jeg har mistet mit arbejde. Jeg kan ikke selv klare det. Men det gjorde jeg ikke. Altså, hvis de spurgte, om jeg havde en misbrug, det havde jeg i hvert fald ikke. 21:02 Var det skam eller stolthed, eller hvad var det, der lå her? 21:04 Ja, det var veje dele, tror jeg. Og så det her med, at det der glansbillede, som jeg havde forsøgt både at få oparbejdet igennem de her sidste to-tre år, og så fastholde, det smuldrede jo fuldstændig. 21:25 Men i 2019 går den ikke længere, og Daniel bliver anhentet af alle de indbrud, han har begået. Han får sin første fængselsdom på seks måneder. 21:34 37 eller 39 forhold havde jeg på at samle op. Indbrudsforhold og tyveri og simpel tyveri, hvor jeg slipper faktisk billigt, tror jeg, fordi det er første gang, så jeg får seks måneders fængsel. 21:48 Men du skal i fængsel her? 21:49 Ja. Kører du selv i fængsel? 21:52 Ja, de kalder selvmøder på Kravsgårdhede. Første gang så afsoner. Vildt angstprovokerende. 22:00 Ja, det må være vildt at gå ind i sådan en fængsel, når man ikke har prøvet det før. 22:02 Jeg skulle tage toget deroppe, og på det her tidspunkt er amfetaminforbruget jo, eller misbruget jo, Det er stærkt kørende, vil jeg sige. Så da jeg skal op og møde på Kravsgård Hede, der har jeg en pose med i toget. Og Kravsgård Hede er et åbent fængsel? Det er jo både åbent og lukket. Jeg skal så møde i det åbne afsnit. 22:23 Og hvor er det, Kravsgård Hede ligger? Det er helt op nord. 22:25 Helt op nord. Frederikthavn næsten? Ja, længere. Ja, længere op. Okay, yes. Øhm... Så det ender med, at jeg sidder og sniffer hele vejen i tog på vej til Kravsko Hede. Og lige da vi kører ind på parrongen i Jeup, der har jeg stadigvæk noget tilbage i den her pose. Og jeg tænker, skal jeg tage det med ind? Ej, det tør jeg alligevel heller ikke. Jeg ved ikke rigtig, hvordan foregår det her. Så jeg tager bare og åbner den her pose, og så æder jeg bare helt lortet. 22:51 Hvad vil du tro dig i den pose? Jamen, det ved jeg ikke. Der har måske været et halvanden gram tilbage, som jeg bare spiser. På en gang, og du havde også? 22:57 På en gang, og jeg havde snibbet hele vejen. Altså, hvor meget er tarm, hvis folk ikke er vant til? Jeg tænker, der er mange her, der lytter med, der ikke har prøvet at tage amfetamin. 23:03 Ja, det er meget, og det var hisigt det her, amfetamin. Så jeg tror, at de første to dage, jeg var oppe i fængsel, der sov jeg ikke. 23:10 Okay, så har du fået rigeligt her. 23:12 Ja, det er jo heller ikke en god start, vel? Kommer i fængsel for første gang, totalt nøjeren, kommer på modtagesafdelingen, og så kan jeg ikke sove. Ja, det er fedt. Hvad laver man så? Og hvordan er det at komme ind? Hvordan tager det ud, det her? Jamen, det er sådan nogle gamle barakker fra krigens tid, tror jeg. Grønne, røde, gule. Gule? Gule. Meget gule, alle sammen. 23:35 Og så bliver man så låst ind om aftenen, og det er jo ikke særlig fedt, når man ikke kan sove. 23:38 På en afdeling eller på din cellen? 23:40 På cellen. Du bliver simpelthen låst inden på cellen, alene eller med nogen? Alene. Du bor alene her? Ja. Okay. Og det er jo så formålet med den her modtagesafdeling, det er, at man lige får lov at lande i fængsel, inden du kommer ud til de vante fanger, eller dem, der er vant til at sige i fængsel og det her. 23:55 Og skæben vil også faktisk, at den her første oplevelse i fængsel, der når jeg vil være på den modtagelse i et døgn eller to, der kommer der to unge gutter over fra det rigtige fængsel. Der sidder en eller anden stikker på modtagelseafdelingen, og de kommer, de her to gutter, og så hiver de lige en hat op, går ind, Direkt ind på afdelingen, ind på cellen, hvor han sidder og ham der, og så smadrer han jo fuldstændig med en så god en dåst tun vær. Så tænker jeg bare, fuck mand, er det sådan, det er at være i fængsel? 24:26 Ja, og du griner en lille smule, når du siger det. Hvorfor gør du det? Jamen, det var så surrealistisk. Og ham her, han kommer ud fra cellen 10-5 minutter efter, smurt ind i blodet. 24:38 Og så får han bare at vide, du pisser bare ind til dig selv af en af de andre. En af de andre indsatte? Ja. Og jeg tænkte, det er sgu da mærkeligt. Hvorfor hjælper vi ham ikke? Han er helt smadret. Og jeg tænkte, jeg skal ikke have blandt mig i det her. Kan du beskrive, hvordan sådan en sælge ser ud på sådan en modtagelsesafdeling? Jamen, det er fuldstændig smadret. Det er vel otte kvadratmeter. Så er der en briks, et tv. Hvis man er heldig, så er det ikke alt for smadret. En fjernbetænding, der måske virker. 25:07 Og så kan jeg faktisk ikke huske, om der er et lille køleskab. Det tror jeg, der er på modtagelsen. Det er der på, når du kommer ud på en afdeling i hvert fald. Men det tror jeg, der er på modtagelsen. Der er ingen håndvask, og der er ingen toilet. Så det er jo sådan noget med, at du skal ringe på om aftenen, hvis du skal ud og tisse. Jeg ved ikke, hvad man skal kalde det, men du skal nærmest spørge om lov jo, for at gå ud og tisse. Det er sgu lidt nedværdigende, og som om, at du får taget din autoritet fra dig, på en eller anden måde. Du er ikke selv herover, når du går på toilet. Okay, det er jo jeg. 25:39 Kan du huske, hvordan det påvirker dig, det her at være i fængsel for første gang? 25:42 Jamen, jeg synes, det er meget angstprovokerende til at begynde med. Øhm... Og jeg er ikke særlig stolt ved det, og jeg er heller ikke særlig tryg ved det, faktisk. Og der går jeg så nogle dage, så skal jeg over på den almindelige afdeling. Og det kan jeg jo godt huske, altså det var jeg satte mig ikke tryg ved. Kom over til en afdeling med, hvad har vi været, 20 stykker, som bare alle sammen, de fleste har jo set flængsel flere gange, og er vant til at være der, og kender jargonen, og det er noget hårdere tone, end jeg er vant til i hvert fald. 26:16 Og man pisser ikke ved siden af, og du får at vide, at hvis du laver lort i den, så er der afregning med det samme. Så du blev ikke modtaget af dem? Du blev mere set an? Ja, jeg var så heldig, at jeg kom på en dobbeltceller. Det var en af dobbeltceller, jeg kom på den afdeling, jeg var på. og ham, jeg skal dele selv med. Han er så rimelig velbevandret i fængsel, og har siddet i fængsel nogle gange, men han tog mig under vingerne, og så i løbet af et par dage, så var det ligesom... Okay, du var en vigtig mand, var ham her for dig? 26:47 Ja, rigtig vigtig. God fyr, stor fyr, rigtig godt bygget. 26:52 Hvad er det vigtigste at vide, når man lander i fængsel, sådan her, som helt ny for dig? 26:56 Jamen, jeg tror, det vigtigste, det er at stikke piben ind, og ikke spille smart. Musik 27:06 Ved din familie, at du er i fængsel? 27:08 Nej. Nej? På det her tidspunkt har jeg kottet alle kontakt til min familie. Min datters mor ved jeg er i fængsel. Dem har jeg stadigvæk kontakt til. Vi er gået fra hinanden et par år tidligere. Jeg har ikke været særlig sød i de her år. Overfor hverken hende eller min datter at forstå på den måde, at så var jeg der, så var jeg der ikke, og det er ikke okay overhovedet. Så jeg kan godt forstå, at hun føler sig svigtet. 27:32 Uhaver. 27:32 Ja, den gør af. Den gør rigtig ondt. 27:40 Inde i fængslet, så møder du nogle gutter her, som jo er lidt længere fremme end dig. Kan nogle flere ting, er lidt mere hærdede, bedre kriminelle, kan man sige det. Ja. Hvad tager du med for din første fængselsophold? 27:53 Jeg tager mange gode erfaringer med. Jeg lærer, at man kan tjene penge i fængsel. 27:59 Man kan tjene penge i fængselet? Ja, ja. Jeg var på det her tidspunkt, der var jeg begyndt at sælge stoffer uden for fængselet, inden jeg ryger ind. Ikke blevet taget for det, og heller ikke i sådan en vanvittig skala. Så kommer jeg i fængsel og finder ud af, at der foregår også salg af stoffer. Det er fandme da nemt. Alle kunderne, de er lige... Det er naboeren. 28:20 Det går jo rigtig godt, det her. Så vil jeg få noget amfetamin ind, sammen med nogle andre, og begynde at sælge det. Og det går jo faktisk så fint. Det bliver skudt af i løbet af ingen tid. Så der får jeg en erfaring i, både at være vigtig, at have en rolle i fængselet, får en masse bekendtskaber, som også ser noget potentiale i mig, tror jeg. Jeg er fuldstændig iskold, og jeg er ikke bange for noget, jeg er ikke bange for at sælge stoffer sammen, der er betjent over det hele, og Når du nu er så cool her igen og kan det hele, er det så fordi, du også sælger på stoffer igen? 28:52 Ja, ja. 28:54 Og så næste spørgsmål. Det tænker jeg nok, for hver gang du har beskrevet, at når du er helt cool og ligeglad, så er det fordi, du er påvirket. Og ellers er du ikke, så er du det modsatte. 29:02 Hvordan får man stoffen ind i fængslet? Jamen det kan man på forskellige måder. Nogle får det kastet over, og andre får det ind til besøg. 29:11 Og ellers så, når du selv har udgang, så tager du det med. Og så er der kun en... Har du det i en task? Nej, nej, det har jeg ikke. Vi gemte det i nogle kinderæg, og så skulle vi have det op bagi. Det er grænseoverskridende første gang, det vil jeg sige. Det var ikke sjovt. Men det bliver jo en rutine, vil jeg sige. Vildt nok. Det bliver jeg afdygtigt til. 29:36 Så det er jo meget tydeligt, når vi taler, at du ikke lige i nærheden af at beslutte dig for at holde op med at være kriminellig? 29:42 Overhovedet ikke. 29:43 Nej. Det er overhovedet ikke min tanke. Slet ikke. Den får bare fuld skrue her. 29:47 Den får fuld skrue, og på det her første afsoning, der tror jeg, de tilbyder mig, fordi de ved godt, jeg har misbrug. I hvert fald udenfor. Så om ikke jeg skulle starte i noget ambulantbehandling, jeg tænkte, fedt mand. Skal jeg ned og snakke med sådan en behandler der? Og der sidder jeg otte gange, tror jeg. Helt blæst på amfetamien alle gange. Og bare snakker ørerne af hende her. De fleste gange, der har jeg ikke sovet flere dage, hvor jeg er nede og snakker med hende. 30:18 Efter seks måneder bliver det egentlig løslet. Med nye tricks i ærmet går der dog ikke længe, før en i 2020 igen bliver anholdt. 30:25 Han bliver løslat og får sin dom udsat til arbejdsordning i 2021. Mens han venter på at skulle tilbage til fængslet, forsøger han sig med et arbejdsommure. 30:37 Jeg møder ind vandag morgen. Inden jeg møder, der er nok snifelten to-tre streger af amputamin måske puttet noget i kaffen. 30:44 Om morgenen? 30:45 Om morgenen. Og du møder klokken syv? Ja, det tror jeg, vi gør. Klokken syv, ja. Og så fortsætter det sådan set igennem hele arbejdsdagen. 30:53 Så i starten ugen, der kan godt være, at jeg forsøger at holde lidt igen, når jeg får fri, og prøver, om jeg kan få noget søvn. Men ellers, så kører det faktisk bare med, at jeg sover ikke fra, at jeg starter mandag morgen, til at komme hjem fredag eftermiddag. Der sover du ikke? Der sover jeg ikke. 31:06 Nej, og hvor går du hen, hvis du skulle sove? Altså, hvor bor du her? 31:10 Jamen, i starten bor jeg ved en svigermor, og så får jeg faktisk en lejlighed ude på Djursland. 31:19 Ingen opdager til Sydlandet, at Daniel er på amfetamin gennem alle sine arbejdstimer. Og faktisk går det hele rigtig godt. Der er bare én lille detalje, Daniel har glemt at fortælle dem om. Han har ikke noget kørekort. 31:32 Jeg starter ved den her mur, og er lidt presset med jobbet, fordi jeg faktisk er blevet sendt ind over jobtræning et andet sted, som jeg overhovedet ikke vil. Og så får jeg den her chance ved ham muren, og det går så hurtigt. Så der er ikke nogen af os, der snakker om kørekortet. Og jeg tænker faktisk ikke over det til selve samtalen, fordi det er ikke meningen, at jeg skal køre bil. Jeg tænker, vi behøver ikke snakke om det her. Og så går der, hvad går der, tre uger, tror jeg. Så lige pludselig i morgen, så skal vi ud på en opgave, hvor vi skal have sådan en ladbil med. Vi skal have nogle murbrok affald med tilbage. 32:04 Og ham, jeg kører med, han kører sådan en kassevogn, hvor alle værktøj og sådan noget er i. Og så skal vi have den her ladbil med, hvor vi kan have alle de brokker på. Og så kaster de nøglen over til mig og siger, du tager ladbilen. Så tænker jeg, det er da det, jeg gør. Jeg skal sgu ikke have sagt noget om, at jeg kan køre godt. Så er det godt klar over, at der ikke er noget job i morgen. Og det går også fint nok. Jeg tænker, det sker jo ikke noget ved. Altså, hvad fanden skal det ske? Der er ikke nogen, der kender mig herude. Og det går fint, og jeg kører ud, og vi kører tilbage, og efter endte arbejdsdag, det går fint. Og det sker så nogle gange. 32:33 Og så er det ligesom om, at de får mere og mere tillid. Så på et tidspunkt, jeg kører på scooter 15 km frem og tilbage på arbejde. Så på et tidspunkt, så siger jeg, du kan bare tage bilen hjem. Det er jo pisse koldt. Det er november, december måned. Så jeg siger, det er fandme aldrig nemt at sige nej til, at der er minus 10 grader. Så det gør jeg jo. 32:54 Og så på en eller anden måde, så er der en eller anden, der ringer til firmaet på et tidspunkt, og siger ham her, irriteret at ligge og køre rundt, han har ingen kørekort. Så kommer chefen ind i morgen, så siger han, Daniel, har du ikke noget kørekort? Jeg siger jo, hvorfor tror du ikke det? Jeg siger, jeg har mistet det, jeg har fået det stjålende sammen med mit pas. Men det skal jeg selvfølgelig nok få bagt i orden. Jeg går på borgerservice, så får jeg midlertidlig kørekort, og viser dig, at det har jeg. Og så er gode røde dyre, og jeg ringer til en kammerat, og siger, prøv at høre, jeg skal have lavet en kopi af samme midlertidige kørekort. 33:28 Så jeg får ham overtalt til at gå på borgerservice, for at lave den køresedel i hans navn, som jeg scanner ind, ændrer navn på, tager med på arbejde, og viser ham. Se her, jeg har et gyldigt kørekort. Det er stemmel med kommuner og dato i går og det hele. Den køber han. Og så går der vel... 33:49 det er lige før jul, det her. Så går vi på juleferie, så efter jul, så møder vi igen, og jeg kører rundt i den her firmebil. Jeg tror, vi har været i gang fire-fem dage efter nytår. Så kommer politiet, og så jagter de mig. Jeg går i panik. Jeg har været i biljagt før, og det er ligesom om, de der blå blink, de gør et eller andet. 34:06 Så i stedet for bare at stoppe i den her ladbil, altså den kan jeg jo ikke køre fra noget, så kører jeg 300 meter rundt i en rundkørsel og tilbage igen. I murermesters bil? I murermesters bil. Uden kørekort. Uden kørekort. På amfetamin. Og slutter jeg med at køre nu ud på letbandesbordet. Altså, jeg ved ikke, hvad jeg har tænkt på. Det er jo ikke, fordi jeg i nærheden er at stikke fra nogen jo. Nej. Og slet ikke politiet. De kan godt finde ud af at føle. Og man kan sige, at selvom du var kommet væk, så vidste de jo godt, hvem der sad i bilen og hvilken bil den var. Selvfølgelig gjorde de det. 34:35 Så jeg kører ind og sidder og hopper på de her bjælker på letbandsbordet, og det hele ramler rundt inden den bil her. Jeg tænker, det går ikke det her. Så jeg stopper, hopper ud af bilen, og ham betjenten han råber. Så løber jeg bare. Og ja, der er pisse mørkt. Jeg kan ikke se noget, så jeg løber måske 100 meter eller sådan noget. Så tænker jeg, det går ikke det her. Så smider jeg mig ned. Og så hvad? Så bliver du... Så bliver jeg anholdt. På det her tidspunkt, der er der allerede et eller andet pressefotos. Hvordan fanden det så går så hurtigt? Altså i løbet af et kvarter, Så er der en eller anden paparazzi, der tager billeder og ligger på sociale medier. 35:11 Og en af dem, jeg arbejder med, han ser den her bil her. Vi er måske fire i firmaet, det går. Og den ene af dem, han opdager sig det her. 35:20 Okay, det er godt nok uheldigt. 35:21 Ja, det er mega uheldigt. Politiet ringer jo til murmesteren og siger, prøv at vi har din bil her. En din ansat. Ja, det er ikke så godt. 35:31 Hvad sker der så, når de ringer til mester her? 35:33 Jamen, jeg er jo godt klar over, at det er jo slut det her. Det job, det behøver da ikke bekympe mig mere om. Så der røger jeg fuldstændig ned i kuldkælderen igen, og ender med at blive løslet, og jeg tager bare hjem og tænker, fuck mand, det er noget lort. Det her, det er for det første ikke det liv, jeg ønsker at leve. For det andet, så er det ikke holdbart. For det tredje, så kan du ikke finde ud af det. 36:00 2022 bliver du taget og anholdt igen for et kvart kilo amfotamin og røverier for en million kroner. Og der kan man sige, at det er noget af en udvikling fra at køre rundt og stjæle tagpap. 36:10 Ja, de her forhold er lavet over ret kort tid. Hvad var din tanke her? 36:16 Det var, at nu kommer du ind og sidde sådan for alvor. Nu får du jo lang tid. De første to gange, jeg har været i fængsel, der havde jeg fået seks måneder og fem måneder. Det havde bare været en fest. Og nu er det tredje gang? Nu er det tredje gang. Anden gang, jeg bliver varetægtsfængsel, og jeg vidste godt, at det her kommer til at slå hårdt. Bliver du sat ind i en arrest? Hvorhenne? I Frederik Havn og Rast. Okay. Og hvordan har du det der? Jamen til at begynde med, der skal jeg lige afklimatiseres, tror jeg. 36:46 Jeg har haft en lang periode, hvor jeg var helt blæst på amfetamin. Så det skal jeg lige have sovet ud af kroppen. Men ellers har jeg det egentlig okay, tror jeg. 36:56 Men den her stillhed i resten, og lige pludselig så har du jo flygtet ind i dine stoffer i rigtig, rigtig lang tid. Ja. Og det har du ikke mere. 37:02 Nej. Hvad sker der så her? Jamen så er det ligesom om virkeligheden der rammer mig. Og jeg tænker, okay... 37:08 Daniel, nu er du simpelthen nødt til at tage dig sammen. Nu er du nødt til at gøre noget. Jamen jeg tror, at da jeg begynder at få det her ud af kroppen, der bliver det mere og mere virkeligt for mig. Okay, det er eddermame godt nok også. Nu har det stået på længe det her. Du har ikke set din datter i hvad? På det tidspunkt har jeg ikke set hende i tre år. Og hvor gammel er hun her? Øh, der må hun så være syv. Ja. 37:30 Så jeg tænker, nu er du nødt til at stoppe med det her. Nu rækker du ud, du får noget hjælp. Du skal have noget ud af den her afsoning. Det skal ikke bare være en fest. Det handler ikke bare om at få tiden til at gå. Så du vil gøre noget andet med din afsoning? Ja. Og hvem rækker du ud til? Jamen, jeg bliver faktisk tilbudt noget ambulant behandling. Misbrugsbehandling? Ja, i arresten. Ja. Ja. Og til at begynde med, skal jeg være ærlig og sige, der handler det nok lige så meget om at komme ud af cellen, og hun er en pæmpe pige, og det var fint. Jeg tænkte, okay, men det kan vi godt. 38:01 Du var ikke helt med på det stadigvæk? Nej, ikke til at begynde med. 38:05 Der var en anden dagsorden? Ja, det var der. 38:07 Og jeg kommer op og snakker med hende her, rigtig dygtig. Og så siger jeg til hende lige til at begynde med, bare lige så vi er enige, så har jeg ikke misbrug. 38:15 Og hun hopper så heldigvis ikke på den her. Og hun sidder og bare smiler, når jeg siger, at jeg har ikke misbrug. Så spørger hun så ind til, hvor meget jeg tager på det her tidspunkt. Så siger jeg, at jeg tager nok 5-10 gram om dagen. 38:25 Nå, nå. 38:27 Det udfordrer hun ikke. Og så snakker vi så, og det gør vi i et par måneder. 38:33 Så en dag, så vender hun tilbage til det her. Og så spørger hun, kan du huske, vi havde den her snak? Og du sagde, at du havde ikke et misbrug. Det var meget vigtigt for dig at understrege. Du havde bare et kontrolleret forbrug. Og så begynder jeg at smile, så siger jeg, ja, det kan jeg godt huske. Og så er jeg fuldstændig færdig, siger jeg, det er jo fuldstændig vanvittigt at have sagt det. 38:53 Nå, det sagde du, du har kendt det? Ja, ja, ja. Hvorfor gjorde du det? 38:56 Jamen, der er jeg jo blevet, for det første, så tror jeg, at stopperen, de er kommet lidt længere væk. Bliver lidt mere af mig selv. Og vi har selvfølgelig også haft nogle gode snakke i mellemtiden, så hun har fået åbnet op for at få brudt nogle af mine forsvarer ned, ikke at hun er i mål overhovedet. Men hun har gjort et godt stykke arbejde og fået mig sådan forberedt, tror jeg. Hvor var det heldigt, du godt gad at høre på hende, selvom du ikke helt var med på det, fordi det har jo virket. 39:18 Det var starten på noget rigtig, rigtig godt. Det var hende. 39:22 Du er i gang med misbrugsbehandling, som du lige har beskrevet, men falder tilbage og tager stoffer i fængslet igen. 39:28 Hvad sker der her? Så der sker det, at jeg sidder på behandlingsafdelingen, og det går rigtig godt, og har god respons, synes jeg har en god udvikling, og kan mærke, at jeg udvikler mig også selv, og får også rigtig gode tilbagemeldinger fra mine behandlere. 39:43 Men skaben vil så, at ham, jeg sidder i sag med, han er også i fængslet. Og han er så begyndt at sælge de her stoffer ind i fængslet. Og ved jo, at det har jeg styr på. Han får i hvert fald sagt, at dem, han har til at hjælpe sig, de kan ikke finde ud af det. Og det taler jo lige ind i mit ønske om at være den, der har styr på det. 40:01 Der er jo også noget med dit ansvar her, ikke? Jeg kan godt høre, at du prøver at give ham lidt skylden. 40:09 Jo, jo. Jeg frelægger mig selv ansvar. Ja, ja. 100 procent. Men jeg vil også gerne have den her anerkendelse. Jeg higer jo efter anerkendelse. Det spiller ind i det her dårlige selvværd, så jeg siger til ham, kom med de større. Det styrer jeg. Det skal man ikke tænke på. Jeg har styr på det. Ja, en stor mand. Nu skal jeg vise dig. Ja, ja. Lige nej. Okay. Og det går også fint. Jeg ved så ikke, hvad jeg har tænkt på. Jeg tror, at jeg kan sidde med det stof, jeg har været dybt afhængig af, og sidde og veje det op, og i små poser, og uden at tænke, det kan jeg da godt lige tage noget af. 40:43 Og det går jo godt nok de første en-to gange. Men så får jeg noget på fingeren, og så tænker jeg, okay, nu retfærdigt gør jeg lige, nu slår jeg urinprøvene alligevel ud. Nu kan jeg lige så godt sniffe noget af det. Og så går det jo fra 0 til 200 i løbet af ingen tid, så ender det jo med at sniffe fem gange om ugen, mens jeg sidder på en behandlingsafdeling. Sidder i gruppeterapi, helt blæst på amfetamin. 41:04 Ej, og der er ikke nogen, der reagerer? 41:07 Der er min behandler på et tidspunkt, hvor der kommer hund i fængselet. Det når jeg så opdager, så jeg skynder mig hurtigt ned på afdelingen. ind at finde de her stoffer, ud at gemme dem ude i haven. Vi havde en fin have med fiskedam og så videre. Og hun ser, at jeg roder rundt derude, og der er sådan en hæk foran det her område med den her havedam. Og så lige pludselig kalder hun på mig, så rejser jeg mig op. Så står hun bare og kigger på mig. Hvad laver du? Jeg laver ikke noget, jeg siger så. 41:38 Jeg bare lige kunne kigge på fiskene. 41:40 Okay, og hun... Jeg tror godt, hun vidste, at de lavede noget, men hun kunne ikke rigtig sætte en finger på, hvad. Så hun slipper. Altså, der kommer ikke mere ud af det. Og så går der ikke ret lang tid, så ender jeg med at blive taget med bukser nede af en betjent inde på cellen i morgen. Og der skal jeg lige til at tage en streg for at komme i gang med dagen. Og så kommer hun ind, og så smider jeg det rør der, og så kan hun bare høre det klikker på bordet, så hun godt klarer over, okay. Og der har jeg en sok liggende med alle de her stoffer i bagved hovedpuden, og jeg bliver bedt om at gå ud af cellen, og de finder jo det her. 42:12 Og så bliver jeg overført til lukket fængsel. 42:14 Altså i samme sted? 42:16 Ja. Ja. 42:17 Ja, det var meget grænseoverskridende. Det var nærmest lige så angstbrukeren som første gang jeg fik fængsel. Så jeg kom over og ligger i en isolationscelle i seks dage og bare pis hamrende bange for, hvad jeg skal ind til. 42:30 Jeg tror, du har beskrevet den her isolationstid her som den værste periode i dit liv. 42:35 Ja. 42:35 Og hvad vil det sige? Hvad sker der i den celle her? 42:39 Der sker faktisk det, at jeg er fuldstændig nedbrudt og føler, at jeg endnu en gang faktisk var på vej til at gøre noget godt for mig selv, og så pisser det hele væk. Jeg ødelægger det hele, og jeg føler, at uanset hvor godt jeg gør det, så ender det med, at jeg bliver selvdestruktiv, og jeg selv ødelægger det. Og samtidig så bliver jeg ramt af skam, fordi jeg er faktisk rigtig glad for mine behandlere. 43:03 Så det er nok det tættest på, at jeg har tænkt, at hvis ikke du vågner i morgen, så er det bare en fest. 43:09 Den tank havde du haft før, og den kommer tilbage til dig. 43:11 Den kommer tilbage, og den bliver faktisk mere aktuel nu. Jeg føler virkelig, at jeg er så udulig. Jeg kan ikke finde ud af noget. Det der var i hvert fald lavpunktet for mig. 43:23 også hvor jeg har skuffet så mange mennesker. Et eller andet sted, så minder det mig nok om det trauma og den skuffelse, jeg har påført min datter og hendes mor, og det blev ligesom et mønster, der begyndte at gentage sig. Nu er der nogle andre mennesker, som betyder noget for mig, som jeg holder af, og som har gjort en kæmpe indsats for mig i form af de her behandlere. Er det misbrugsbehandlere, vi taler med? Ja. 43:44 Og dem svigter jeg igen. Jeg svigter mig selv, ikke mindst. 43:48 Og hvordan håndterer man det, når man har det sådan her inde i en celle, hvor du er i isolation, du kan ikke gå ud? Hvordan håndterer man de dage? 43:53 Jamen, jeg rullede galinen ned. Det var faktisk en almindelig celle, fordi de var ved at renovere. Så jeg havde tv, og jeg havde en seng. Jeg havde et bedre vindue. Det var bare at rulle det ned. Så kunne jeg få lov til at komme ud i sådan en bitte gård. To gange om dagen, en gange formiddagen, en gange eftermiddagen. Jeg tror, det var kvarteren og en halv time. Og hvor stor er sådan en gård? Tre gange tre meter, eller to gange to meter. Sådan en eller anden. Ingenting. Der kan jeg få lov til at komme ud og ryge. Jamen, jeg går derud. Så ryger jeg tre cigaretter på 7-8 minutter, så jeg bliver helt dårlig. 44:26 Og siger til dem, at jeg skal bare ind igen. Og så lægger jeg mig bare ind. Og det er det, jeg gør. I de seks dage, der ligger jeg nærmest bare i fosterstillingen. Inde på sengen. 44:34 Og jeg kan ikke huske, om det var 12 dage eller 14 dage, at isolationen havde fået. Men i hvert fald, så efter seks dage, der kommer en af betentene, og så siger han til mig, vi skal have dig ud herfra. Jeg tror godt, de kunne se, at jeg lignede et eller andet, der var mere død end levende. Okay. 44:53 Daniel kommer ud af isolation, helt banket i seng. Han bliver flyttet til en almindelig afdeling, og det viser sig faktisk at hjælpe at være omkring andre mennesker igen. Men han har brug for at kigge misbrugsbehandlerne i øjnene. 45:08 Jeg lægger mig fladt ned og siger, at jeg ved godt, at jeg har lavet noget lort. Jeg lover. Det kommer ikke til at ske. Jeg lover, at jeg nok skal opføre mig ordentligt. Og de giver mig så en chance. Var du flov? Ja, jeg er jo mega flov. Og jeg beder også om at få lov til at snakke med hende behandleren, jeg havde over i åben, for at sige undskyld til hende. Og hun kommer også over til mig. Og jeg er lige ved at græde. Jeg tror faktisk, jeg græder lidt der. Og siger undskyld til hende. Og fortæller hende, hvor ked af jeg er. Og hvor glad jeg har været for vores samarbejde. 45:39 Hun tager så heldigvis imod den her undskyldning. Og jeg synes, vi har en god snak. Og der falder der sådan lidt ro på. Jeg er stadigvæk flov over. Men jeg synes, det er jo vigtigt for mig, at hun ligesom vil se mig i øjnene. Og for også, at jeg kunne komme videre. Og lige siden der, der har jeg faktisk ikke rørt noget. 45:56 I dag har du været stoffri siden 2023 og arbejder på en stor vindmøllefabrik. Ja. Og hvilke kampe kæmper du stadig med? 46:07 Ja, hvilke kampe kæmper jeg stadig med? Nu kæmper jeg jo med Gældstyrelsen blandt andet, men jeg kæmper nok også med... Ind imellem går det op for mig, hvor skrøbeligt det hele er, tror jeg. Hvor vigtigt det er for mig at holde min struktur og have mit bagland forstået på den måde. Jeg har fået kontakt til min familie igen. Ikke min datter og hendes mor, men resten af min familie. Jeg har en kæreste og hendes familie. 46:33 Og det tror jeg bare, det er enormt vigtigt for min videreudvikling, og for at jeg kan stå fast, det er, at det her fundament, at det er intakt. Du nævnte noget om gæld. Ja, jeg har jo en gældstyrelse på, jeg tror det er omkring 650.000. Jamen nu, der har de lavet en lønindholdelse på mig på 78%. 47:00 78 procent af din... Af min bruttoløn. Som bliver trukket hver måned af din løn? Hver måned. 47:07 Min bruttoløn, min feriepenge af alt. Okay. Jeg tror folk vil mene, at når man skylder de penge, du gør, så skal de betales. 47:14 Jeg kan jo godt følge det her med, at det er vigtigt, at man betaler sin gæld, og du har selv ligesom været skyldig i, at det offentlige har brugt de her penge på dig. Hvis man ser isoleret på den måde, så ja, så kan jeg godt forstå den almene opfaldelse af, at gælden skal betales. Men kigger man på det store billede, hvor man tager med ind, hvad er risikoen for den her gut her, hvis han ryger tilbage kriminalitet? Altså det optimale for mig, det var jo at sige, det er fint. 47:41 Hvis I ville det her, så sætter jeg mig bare hjem i min sofa, hæver min kontanthjælp og lader være med at gå på arbejde og slide mig selv. Jeg tror, at jeg vil have flere penge ud af det. Jeg vil i hvert fald ikke have mindre. Jeg vil spare kørselen, jeg vil spare arbejdet. 47:57 Det ville være at blive sådan lidt svær, og så egentlig ølægge noget for en selv. 48:00 For jeg forstår godt, hvad du siger, og du vil faktisk meget gerne betale din gæld. Det er bare lidt voldsomt at blive trukket 78 procent. Ja, og problemet er jo, at det får ikke enden jo. Fordi der er jo renter på det her. Hvor mange renter er der på? 48:11 Jamen, jeg tror, at gælden den stiger med 40-50.000 om året, og jeg afdrager vel mellem 50 og 60. Så kan du selv... Det er jo livslangt. Ja, lige langt det. Det får alderen inden. 48:26 Mange tak for snakken. Det har været en meget stor fornøjelse. Selv tak. 48:31 Hvis du har tanker om selvmord, kan du kontakte livslinjen på 70 201 201. Vi har forelagt Danmarks fængsler, at Daniel beskriver, at det florerer med stoffer i fængslet. Til det svarer du Danmarks fængsler, at det er ulovligt at beside eller handle med euforiserende stoffer i Danmarks fængsler, og fund af stoffer vil blive taget meget alvorligt. Danmarks fængsler arbejder løbende med at styre kontrol med euforiserende stoffer. 49:19 Sæsonen er startet. Sæsonen for hvad? Finalslovssæsonen er startet. 49:23 Kom helt tæt på de vigtigste historier. Let's go! Nej, der er ikke noget, let's go. Idéa Lyd. 49:29 Tak for det, Trump. Bliv opdateret på det uventede. Det der, det er jo et cirkus, han rejser rundt med Trump. 49:34 Det er fuldstændig vanvittigt. Jeg har set Treadwise-profiler, der siger, at vi kan have et frit valg. Jeg skal følge min mands vilje. Det er derfor, jeg underkaster mig. 49:41 Og det, alle de andre taler om. Symbolisere Treadwise-fænomenet. 49:45 Et skridt tilbage for ligestillingen. Find din podcast. Idéa Lyd.