Frontlinjen

Programmet diskuterer en ny, endnu ikke offentliggjort aftale mellem Danmark, Grønland og USA, som er kommet frem via Donald Trumps Truth Social-opslag. Gæsten Mathias Seideligen forklarer de sikkerhedspolitiske spændinger, den transaktionelle natur i amerikansk udenrigspolitik, og hvordan den nye aftale bygger på forsvarsaftalen fra 1951. Der fokuseres desuden på de komplekse diplomatiske udfordringer, usikkerheden omkring internationale aftaler og risikoen for suverænitetsafgivelse i Grønland. Programmet gennemgår også det nylige Duma-valg i Rusland, herunder diskussioner om stemmeprocentens betydning for politisk legitimitet og uregelmæssigheder i de besatte områder af Ukraine.

Denne episode undersøger de sikkerhedspolitiske spændinger i Europa, herunder behovet for europæisk genoprustning og fænomenet 'Gessergate', hvor russisk retorik spejler vestlige handlinger. Samtalen fokuserer på Birgitte Damm Jensens perspektiv på nødvendigheden af mental modstandskraft i en tid præget af hybrid krig. Diskussionen uddyber, hvordan modstandskraft ikke blot er passiv stresshåndtering, men en aktiv evne til at bevare overblik og handle gennem fælles værdier. Der gives konkrete råd til at finde mening og styrke sammenholdet i krisetider gennem daglig refleksion og aktiv deltagelse i samfundet.

Denne episode af Frontlinjen diskuterer en hændelse, hvor en russisk fregat har affyret flares mod en dansk Fennec-helikopter i internationalt farvand ved Gedser. Gæsten Johannes Riber analyserer de tekniske aspeket af de anvendte pyrotekniske midler og diskuterer, om hændelsen er et udtryk for øget russisk aggression eller en del af et mønster i hybrid krigsførelse. Derudover belyses de stigende spændinger i Østersøen med eksempler på russisk brug af signalammunition mod britiske og tyske fartøjer. Episoden undersøger grænsen mellem hybrid krigsførelse og direkte angreb, samt den historiske russiske risikovillighed og beslutningsprocesserne i det russiske militær.

Breaking: Russisk fregat affyrer flæres mod dansk helikopter. EU og forsvarspolitik: Den nye forsvarsomnibus. Kontrolmekanismer og lovgivning i Danmark. EU's rolle og myndighedsansvar. Finansiering og den europæiske forsvarsfond (EDF). Samspillet mellem EU og NATO. Våbenafhængighed og veto fra producentlande. Logistiske udfordringer og infrastruktur. Tekniske barrierer i NATO-transport. Forsvarsomnibusens mål og bureaukrati. Flaskehalse i Europa: Havne og bjergpas. At genlære forsvarslogistik efter den kolde krig. Politisk modstand og miljøkrav.

Denne episode af Frontlinjen gennemgår de omfattende udfordringer i det danske forsvar, herunder den vedvarende kritik fra Rigsrevisionen vedrørende økonomistyring og indkøb. Der fokuseres særligt på de logistiske problemer med anskaffelsen af nye arktiske skibe til Søværnet samt muligheden for at købe norske kystvagtsskibe for at spare tid og penge. Desuden diskuteres den kritiske mangel på vedligeholdelse af helikopterberedskabet og behovet for at udlicitere visse forsvarsopgaver til private eller civile aktører. Episoden berører også de operationelle konsekvenser af manglende radarudstyr i Challenger-flyene og ser frem mod den kommende politiske aktivitet i efteråret.

Denne episode starter med en diskussion om den ambivalente stemning omkring flagdagen for veteraner og kritikken af manglende åbenhed i forbindelse med Afghanistan-udredningen. Derefter skiftes fokus til de geopolitiske implikationer af amerikanske embedsmandsbesøg i Moskva og Kiev samt USA's engagement i Iran og Kina. Samtalen belyser desuden de geopolitiske spændinger i Europa, herunder betydningen af det tyske valg i Sachsen-Anhalt og fremgangen for AfD. Der kastes lys over truslen fra hybridkrig, hvor både russisk og amerikansk politisk indflydelse kan skabe en 'dobbeltflanke' mod europæisk stabilitet.

Denne episode undersøger truslen fra hybridkrigsførelse med særligt fokus på fundet af en drone i Leipzig og Ruslands strategi om permanent konflikt. Gæsten Mathias Ejlein advarer mod unødig militær eskalering og foreslår deeskalering baseret på historiske eksempler som Cuba-krisen. Samtalen belyser de stigende trusler i form af sabotage og russisk rekruttering af danskere til spionage. Der argumenteres for, at modsvar mod hybrid krigsførelse bør fokusere på åben debat og analyse fremfor konventionel eskalering.

Denne episode belyser en sag om seksuel krænkelse på Forsvarsakademiet og de efterfølgende svigt fra ledelsens side. Mette fortæller sin personlige historie om, hvordan manglende adskillelse mellem hende og krænkeren skabte ekstrem utryghed, og hvordan hun oplevede at blive gjort til problemet i organisationens håndtering. Vi undersøger de psykiske konsekvenser af 'dobbeltkrænkelse', hvor manglende opfølgning skaber ny utryghed, samt hvordan APV-resultater afslører omfattende problemer med seksuel chikane. Episoden diskuterer desuden udfordringerne ved nul-tolerance-politikken og risikoen for underrapportering i Forsvaret.

Episoden starter med en annoncering af podcast-tillægget 'Langt fra løgnen Miami' og gennemgår nyheder om CIA-direktørens besøg i Moskva samt NATO's kommende militærkonference i København. Derefter følger et interview med den pensionerede admiral Carsten Fjord Larsen, der diskuterer de danske forsvarskapaciteter. Fokus er på behovet for troværdig afskrækkelse, beskyttelse af Grønland og Færøerne samt udfordringerne ved manglen på kampenheder, ubåde og fregatter i Søværnet. Der argumenteres desuden for vigtigheden af decentraliseret taktisk eksperimentering og bekymring over underrepræsentationen af søofficerer i forsvarets top.

Episoden introducerer det nye podcast-tillæg 'Langt fra løgnen Miami' og følger op på borgerforslaget om åbenhed i Afghanistan-udredningen. Der kastes lys over eksklusionen af medlemmer fra Dansk Folkepartis Ungdom med forbindelser til den russisk-ortodokse kirke, samt de bredere mønstre af russisk hybrid krigsførelse i Europa. Desuden diskuteres den kritiske mandskabsmangel i Søværnet. Niels Pilblad forklarer, hvordan manglen på især teknisk personel har ført til aflysning af togt til Nordatlanten, og peger på lønniveauet som den primære årsag til udfordringerne med rekruttering og fastholdelse.

Dette program fra Radio 4 dækker emner som våbenmessen Dalu Days i Herning og et borgerforslag, der kræver åbenhed i udredningen af Danmarks indsats i Afghanistan. Der kastes desuden lys over sager om mobning og dårligt arbejdsmiljø ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste på Højevælte Kaserne, hvor flere ledere har forladt deres stillinger. Gennem et interview med Christian Råbjerg Hansen belyses tyrannisk ledelse på flodstation Frederikshavn og de personlige konsekvenser af at påpege problemer. Episoden afslutter med en diskussion om mønstre i Forsvaret, hvor frygten for stilfærdige sanktioner og karrieremæssige repressalier skaber en kultur, hvor kritikere risikerer at blive udstødt.

Denne episode undersøger de geopolitiske spændinger i Ukraine, herunder ukrainske angreb på russiske forsyningskæder og den kritiske mangel på Patriot-missiler. Der kastes også lys over forholdene på det amerikanske hangarskib USS Abraham Lincoln samt Donald Trumps transaktionelle tilgang til udenrigspolitik i relation til Sydkorea og Nordkorea. Desuden diskuteres de komplekse relationer mellem Rusland, Nordkorea og Iran, samt betydningen af den globale forsyningskrise. Episoden afsluttes med et blik på det fortsatte militære samarbejde ved Pituffik Space Base i Grønland.

Programmet starter med en velkomst efter sommerferien, hvor værterne deler personlige oplevelser og diskuterer geopolitiske emner, herunder en shitstorm vedrørende en ny ansættelse på den amerikanske ambassade samt de skiftende dynamikker mellem USA, Ukraine og Rusland. Episoden belyser desuden de økonomiske konsekvenser af ukrainske angreb på russisk infrastruktur som Wildberries-platformen og de politiske spændinger i Ukraine efter afskedigelsen af Mikhail Fedorov. Afslutningsvis gives en varm anbefaling af den historiske film 'De Gaulle modstandens pris', der skildrer betydningen af Nordafrika under 2. verdenskrig. Programmet kigger fremad mod kommende emner som migrantkrisen og de geopolitiske spændinger mellem USA og Rusland.

Denne episode af Frontlinjen introducerer en sommerserie om autokraternes drømme med fokus på Kina. Gæsten Bo Erlund Sørensen belyser de interne udfordringer i landet, herunder økonomisk pres, demografiske ændringer og den store kløft mellem moderne storbyer og fattige landdistrikter, samt hvordan ledelsen bruger fortællinger om kulturel stolthed og historisk ydmygelse til at skabe national sammenhængskraft. Samtalen udforsker desuden Kinas transformation fra en nation inspireret af Vesten til en regional stormagt, der søger strategisk uafhængighed gennem grøn teknologi og militær styrke. Der kigges også på Kinas voksende globale indflydelse via økonomiske investeringer og de potentielle sikkerhedspolitiske risici for Europa som følge af afhængigheden af kinesiske forsyningskæder.

Denne episode af Frontlinjen udforsker begrebet 'Russkij Mir' (den russiske verden) og hvordan Rusland benytter soft power og ideologi til at udvide sin indflydelse. Gæsten Mette Skag forklarer, hvordan Putin forsøger at realisere denne vision gennem kulturel påvirkning i det globale syd og militær aggression i Ukraine. Samtalen belyser 'Ruski Mir' som en kameleon-ideologi, der positionerer Rusland som et forsvar mod vestlig hegemoni. Der diskuteres desuden den tiltagende 'nordkoreanisering' af Rusland gennem øget militarisme og isolation samt de urolige perspektiver på Putins imperialistiske visioner.

Denne sommerserie, 'Hvad drømmer autokrater om?', undersøger den russiske idé og begrebet putinisme. Gæsten Mette Skag forklarer, hvordan Putin har radikaliseret sin ideologi fra sovjetisk venstrefløjs-imperialisme til en højreorienteret, illiberal statsmagt, der hylder Rusland som en ophøjet civilisation. Samtalen belyser putinismens ideologiske træk, herunder Putins brug af historiske referencer som Peter den Store for at legitimere sin rolle som samler af det russiske rige. Der kigges desuden på de interne spændinger i Rusland, hvor eliten lever i en illusion om succes, mens befolkningen finder national stolthed i landets status som stormagt.

Sommerserien 'Hvad drømmer autokrater om?' fokuserer i dag på Iran. Gæsten Shahin Åker og eksperter diskuterer Irans komplekse identitet, der er splittet mellem en antik persisk arv og en moderne islamisk-shia identitet, samt hvordan regimet bruger både ideologi og rationalitet til at opretholde magt og alliancer i regionen. Segmentet dykker videre ned i Irans strategiske motiver, herunder samarbejdet med grupper som Hamas og Hezbollah for at holde frontlinjen uden for egne grænser. Der kastes lys over spændingen mellem religiøs fundamentalisme og antiimperialistisk logik i den nye generation af iranere, samt de økonomiske og politiske konsekvenser af potentielle aftaler om atomvåben og sanktioner.

Denne episode udforsker de politiske idéer bag MAGA-bevægelsen og forbindelsen til den amerikanske tradition for løsrivelse og 'new frontiers'. Gæsten Vibeke Skov-Tjalve diskuterer, hvordan både tech-industrien med Elon Musk i spidsen og Trump-administrationens udenrigspolitik benytter historiske metaforer om at starte forfra og erobre nye territorier. Derudover diskuteres det, hvordan amerikansk og russisk politik i stigende grad fungerer som en evig fortælling eller serie, hvor historiske metaforer bruges til at legitimere politiske interesser. Moderne politik beskrives som et medie- og underholdningsfænomen, hvor fokus er på at genopføre kendte narrativer frem for konkrete visioner.

Dette afsnit af Frontlinjen udforsker de historiske og ideologiske rødder i USA's selvforståelse gennem temaet udvandring fra Europa. Gæsten Vibeke Skov-Tjalve forklarer, hvordan tidlige religiøse bevægelser og idéen om 'the frontier' har skabt en fortælling om at bygge noget nyt væk fra Europas institutioner. Diskussionen undersøger desuden de politiske fortællinger om den amerikanske frontier og hvordan disse bruges i moderne politik. Der belyses, hvordan figurer som Donald Trump og Marco Rubio mobiliserer en konservativ identitet, der står i opposition til det moderne, multikulturelle Europa.

Denne sommerserie fra Radio 4, 'Hvad drømmer autokrater om?', undersøger de politiske idéers betydning i Europa og udviklingen fra efterkrigstidens teknokratiske projekt til nutidens globale udfordringer. Episoden belyser, hvordan det europæiske samarbejde blev skabt som et økonomisk modsvar til farlige ideologier gennem materiel velstand. Diskussionen følger overgangen fra 'frygtens liberalisme' efter 1945 til 'sejrens liberalisme' efter 1991, og hvordan en tro på militær magt og demokratisering har ført til ideologisk blindhed. Der kastes lys over, hvordan USA's udenrigspolitik og fremkomsten af MAGA-bevægelsen udfordrer den eksisterende verdensorden og de bagvedliggende fortællinger, der driver nutidens politiske omvæltninger.